Dette spil hjælper børn på hospitalet

Blodprøver, priktest og røntgenfotografi kan virke skræmmende. Især hvis man blot er syv år gammel. Men nu skal mobilspil give børn en bedre hospitalsoplevelse.

Foto Svend-Vilhelm Mikkelsen TV MIDTVEST
Læs hele artiklen på TV MidtVest

 

Et firma fra Viborg har sammen med Viborg Regionshospital skabt en mobil-app, der giver børn mulighed for at lege sig gennem sygehusets undersøgelser, inden de skal igennem dem for alvor.

I spillet, der hedder ’Doktor’, skal børnene drive et hospital. Patienterne er dyr, og børnene optjener diamanter, når de opklarer, hvad dyrene fejler:

- Man kan få taget røntgenbilleder, man kan blive vejet, man kan drikke nogle ting for at finde ud af, om man kan tåle dem.

Sådan forklarer syvårige Agnete Borg Christensen, der kommer fra Ans. For hende er sygehusbesøget nu blevet langt mindre skræmmende.

- De gør jo ikke noget farligt eller ondt ved os. De hjælper os jo faktisk bare.

Brætspillet kan købes i dag på www.playdoktor.dk